Den Danske Dyrlægeforening er en central aktør inden for dyrlægers efter- og videreuddannelse og udbyder kurser, webinarer og konferencer/årsmøder for dyrlæger.
Formålet er at medvirke til at sikre, at danske dyrlæger til stadighed besidder faglige og personlige kompetencer, der harmonerer med klienternes og samfundets krav og forventninger.
Efteruddannelsesaktiviteterne udvikles og udbydes i samarbejde med foreningens faggrupper, ADO og DA, men DDD Kursus samarbejder også med eksterne aktører som universiteter, landbrugets organisationer og andre foreninger. Målet er at sikre et relevant og aktuelt udbud af læringstilbud for dyrlæger.